Fredag morgen fra kl 7.00 på rutebilstationen sætter et lokalt hold med MF, Malte Larsen (S) i spidsen fokus på FNs 17 Verdensmål. Du kan også være med
Holdet vil uddele 1000 aviser, “Verden bedste nyheder” til de mange mennesker, der denne morgen passerer rutebilstationen.
“Jeg syntes det er utroligt glædeligt at FNs Verdensmål fylder stadig mere i almindelige menneskers bevidsthed” udtaler Malte Larsen inden begivenheden i morgen og fortsætter: “og så er det jo også glædeligt at der mange steder i verden er en meget positiv udvikling inden for f.eks. klimamål og kampen mod fattigdom”
Hvis der blandt læserne er nogen, der gerne vil være med, er der plads til alle på holdet. Så møder man blot op kl. 7.00 på rutebilstationen, får udleveret materiale og bliver instrueret.