Den 20-årige angriber Marcus Mølvadgaard stopper i Randers FC.
Mølvadgaard kan nemlig ikke forvente meget spilletid i klubben i den kommende tid.
– Derfor er vi blevet enige om at ophæve samarbejdet, så Marcus kan finde en ny klub, fortæller sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen.
Marcus Mølvadgaard fik sin fodboldopvækst i samarbejdsklubben Langå IK og moderklubben Randers Freja – og debut i Randers FC i august 2016.
Marcus Mølvadgaard har spillet 35 kampe og scoret 5 mål for Randers FC.