Ved et grundlovsforhør i Randers blev en 17-årig dreng i går varetægtsfængslet i fire uger.
En kendelse den 17-årige har kæret til Landsretten.
Han er sigtet for i weekenden at have voldtaget en 16-årig pige i Randers, oplyser Østjyllands Politi.
Voldtægten fandt sted på Nørreboulevard, før midnat, lørdag aften. Han blev anholdt i går.
Det er uvist om de to teenagere kendte hinanden i forvejen.
Politiet ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.