Trækstien i Hornbæk Enge i Randers vil blive afspærret, når et anlægsarbejde går i gang i engene.
Her skal der laves nye udsigtsplatforme.
Den første del af anlægsarbejdet vil være nedramning af pæle, der skal bære trækonstruktioner på diget.
Under arbejdet vil trækstien mellem diget vest for motorvejen og Fladbro være afspærret. Fodgængere og cyklende vil i stedet blive omdirigeret til at færdes ad Fladbrovej eller ad den gamle engvej.
Næste etape vil blive mellem diget øst for motorvejen og Vasen.
Anlægsarbejdet begynder efter planen i næste uge, oplyser Randers Kommune.