Sprogcenter Randers oplever stor søgning til sin Forberedende Voksenundervisning, den såkaldte FVU, som startede sidste efterår.
Eleverne ser FVU-undervisning som en kærkommen mulighed for at opnå bedre læse- og skrivekompetencer på dansk.
Sidste år valgte 50 elever at supplere deres undervisning med FVU. Allerede i år har yderligere 50 kursister valgt FVU.
– Kursisterne er meget motiverede, siger koordinator og underviser, Susanne Skovbo Sørensen.
Succesen betyder, at sprogcenteret forventer yderligere vækst i antallet af FVU-kursister.