I fredags kom nyheden om, at Danish Crown med hovedkontor i Randers fyrer 175 medarbejdere på landets største slagteri i Horsens.
Det sker, fordi selskabet har fået markant færre grise til slagtning end forventet.
Ifølge formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg er det både en både trist og bekymrende besked for alle danske svineproducenter.
– Når det går Danish Crown godt, går det alle danske svineproducenter godt, og derfor er det en meget beklagelig og bekymrende udvikling, vi ser i vores store andelsslagteri, siger han.
Ifølge ham skyldes udviklingen, at Danish Crown nu i flere år ikke har formået at betale en pris for grisene, der kan konkurrere med den pris, man kan få for grisene lige syd for den danske grænse.