En 30-årig mand blev i aftes anholdt i Randers, efter at Østjyllands Politi havde fået en anmeldelse om, at han havde slået sin kærestes 4-årige søn i ansigtet med en flad lussing.
Episoden skete onsdag under en køretur, og drengen pådrog sig et stort rødt mærke på kinden.
Under et besøg i en lejlighed i Randers C, hvor den 30-årige bor, fattede politiet mistanke til, at der var stoffer i lejligheden.
Under en ransagning fandt betjentene en mindre mængde hash og en signalpistol. Ud over en sigtelse for vold modtog den 30-årige derfor også sigtelser for besiddelse af euforiserende stoffer og for ulovlig våbenbesiddelse.