Mandag 29. april vil Vandmiljø Randers lukke kørsel i begge retninger på Bøsbrovej i T-krydset ved Skanderborggade

 

Lukningen skyldes, at de etablerede kloakledninger fra sidste års kloakarbejde i Vorup skal føres videre, således kloakarbejdet kan fortsætte ad Skanderborggade, Kirkebakken, dele af Skagenvej, dele af Bastrup Allé og Smedegade.

Vandmiljø Randers oplyser, at strækningen på Bøsbrovej vil blive genåbnet senest søndag 12. maj.

Der er etableret omkørsel ad Mariendalsvej/ Svendborgvej samt ad Horsensvej og Orkestervej, og der vil blive opstillet skilte, så de nye omkørsler er tydelige for trafikanter på den berørte strækning. Brand og redning samt renovation er informeret om omkørslerne. Og grundet kloakarbejdet er busruter ligeledes i perioden omlagt. Gående vil have mulighed for at passere.

———————————————————

Man kan læse mere om kloakarbejdet på vmr.dk

 

– I 2015 blev tillæg til spildevandsplanen godkendt omhandlende separatkloakering af store dele af Vorup.

– Separatkloakeringen af Vorup er nået til etape 2-4. De berørte veje er: En lille del af Bøsbrovej, Skanderborggade, Kirkebakken, Del af Skagenvej, Del af Bastrup Allé og Smedegade

– Busser omlægges løbende gennem hele perioden fra uge 18 til uge 48