En ny befolkningsprognose er ikke godt nyt for Randers Kommunes økonomi.
Befolkningstallet stiger ganske enkelt ikke i samme omfang som tidligere forventet.
Ifølge den nye prognose vil Randers nå op på 100.000 indbyggere i 2025, hvor det i den tidligere prognose var forudsat, at dette ville ske i 2022.
De økonomiske konsekvenser opgøres foreløbigt til en samlet mindreindtægt i størrelsesorden 40-80 mio. kr. i perioden 2019-2023. Derfor kan det blive nødvendigt at
forøge det allerede indarbejdede krav om besparelser i årene 2020 og frem.