Fornylig kom det frem at Energiselskabet Verdo vil sælge sit el-net i Randers til selskabet Eniig.
Til gengæld køber Verdo fjernvarmeselskabet i Herning af Eniig.
Prisen for el-nettet i Randers er nu kommet frem. Den er 590 mio. kr.
Det fremgår af dagsordenen til mødet i Randers Kommunes økonomiudvalg tirsdag efter påske.
Her skal udvalget og senere byrådet tage stilling til om Randers Kommune skal anvende sin forkøbsret til el-nettet i Randers, og om byrådet vil godkende salget af el-nettet i Randers.
På forhånd indstiller forvaltningen at byrådet frasiger sig at anvende forkøbsretten til Randers El-net A/S og at byrådet godkender salget til Eniig.