I ti år har pensionister i Randers Kommune kunnet købe et kort, der kan benyttes i alle busser inden for kommunegrænsen.
I første omgang var kortet gratis, men siden 2011 har det kostet 300 kroner per år, hvilket cirka 6000 pensionister har benyttet sig af.
Nu bliver det dog en smule dyrere.
Bestyrelsen i Midttrafik har nemlig vedtaget en række ændringer til pensionistkortet for at sikre, at kundegruppen i hele Midttrafiks område har mulighed for at købe et pap-kort til brug i busserne. Ændringerne betyder, at pensionistkortet også tilbydes førtidspensionister og mindsteprisen for kortet bliver 365 kr./år.