To mænd blev i aftes anholdt og sigtet for et indbrud i en grillbar på Viborgvej i Randers.

En mand havde set de to personer gå om bagved grillbaren, hvorefter han havde hørt nogle kraftige brag, og en rude der blev knust. Der blev sendt en politipatrulje til stedet, der fik fat i de to mænd på 36 og 32 år.

Begge mænd blev kørt til politistationen i Randers, hvor de fik lov at tilbringe natten i detentionen.