Forvaltningen i Randers Kommune har som led i en tvivlsom og meget underlig spare øvelse foreslået plejehjemmene i både Havndal og Dronningborg lukket.
Plejehjemmene er begge steder fuldt ud beboet med tilfredse brugere, og der er tilmed ventelister, hvilket i sig selv burde være garanti for deres fortsatte eksistens.
Det må da være ret tosset at lukke en institution. som der er brug for?
Samtidigt ved vi, at der fremover bliver flere og flere ældre. Desuden, at med flere ældre vil der også være flere, der er mere behandlingskrævende?
Ved fremskrivning af behovet i årene fremover er det altså helt fuldstændigt soleklart, at behovet for plejepladser stiger, – intet tyder på at det falder.
Argumentet for lukning er, at mindre lokale institutioner tilsyneladende er dyrene i drift end større institutioner.
Dermed skulle der være en lille besparelse i at flytte beboerne hen på andre af kommunens større institutioner.
Alt tyder på at dette ikke passer, dels er der ekstra omkostninger forbundet med flytning og normering, dels går det ud over beboerne, der mister nærmiljøet og evt. pårørende.
Under alle omstændigheder vil vel de færreste mene, at det at ende på et plejehjem i sig selv er en eftertragtet og længe ventet opnåelig succes. Snarere en stensikker konsekvens af alderdommens snigende forfald, hvor en del i den sidste livsfase har brug for god hjælp og pleje.
En tid, som ofte er en sårbar tid, som vi som samfund har pligt og evne til at tage os af, men på den gode måde.
Muligvis er det rigtigt, at mindre enheder i yderområder er dyrere i drift per bruger, end større institutioner.
Tal er taknemmelige og man kan sagtens opstille beregninger, der viser begge dele.
Selv om vi antager at mindre institutioner er dyrere i yderområder, bør vi som samfund egentligt ikke acceptere dette? – ellers affolkes yderområderne, hvilket som bekendt absolut ingen har interesse i?
Der bør derfor etableres en konsensus mellem byråd og lokalsamfund om, at så længe lokale institutioner er fyldt op, at der er børn nok i skoler, børn nok i vuggestuer, ældre nok i ældreinstitutioner, osv, – ja så er en institution ikke udsat for en trussel om lukning.
Hvis en institution derimod kører med for lav belægning gennem længere tid, ved at brugerne af én eller anden grund fravælger institutionen, bør institutionens fremtid naturligvis overvejes.
Ingen er tjent med at drifte halvtomme institutioner.
En udnyttelsesgrad på f.eks. 85-90% kunne være et foreslået minimumsmål, som burde aftales mellem byråd og lokalsamfund.
Så har lokalsamfund og borgerforeninger på den ene side en rettesnor og kan agere derefter i tide.
På den anden side har byråd og forvaltning så også en rimelig kant at administrere efter.
Simon Ødegaard Simonsen (V)
Folketingskandidat Østjyllands Storkreds
Vester Boulevard 17
8920 Randers NV
