Sent torsdag aften fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en gruppe unge drenge i alderen 15-17 år opholdt sig på Rønnebærvej og havde gang i en larmende fest omkring midnatstid
Det var til stor gene for områdets beboere: Blandt andet kastede de unge med kanonslag, hørte høj musik og kørte rundt på larmende knallerter.
En patrulje på stedet tog kontakt til de fem drenge, som de fik en snak med. Derefter blev de unges forældre orienteret om episoden, oplyser Østjyllands politi.