Lions Randers Gudenaa starter nu salget af nøglekuverter i årets Bilnøglelotteri, som afvikles for 27. gang
Hovedpræmien er en Skoda Fabia Active Tour 1.0 eller 100.000 kroner i kontanter.
Udover dette kan man vinde en af de 70 andre præmier, ligesom der i hver kuvert er flere muligheder for køb med rabat, eller man kan bruge de indlagte gavekort. Hvis man bruger disse tilbud i kuverten, har man faktisk ”tjent udgiften” hjem igen.
Der er 2.500 bilnøgle-kuverter à 100 kroner til salg i en lang række butikker, kiosker, butikker og pengeinstitutter, som understøtter bilnøgle-lotteriet. Hver lørdag mellem klokken 10-13 i perioden 14. juli- 19. august vil klubbens egne medlemmer være synlige i bybilledet fra Rådhustorvet og sælge bilnøgle kuverterne.
Lotteriet løber frem til den sidste søndag i Randers Ugen, 19. august, hvor man om eftermiddagen kan prøve sin nøgle i Middelgade foran Sparekassen Kronjylland og se, om man er den heldige vinder af Skodaen.
Chancen for at vinde en præmie er stor, da man kun sælger 2500 kuverter.
Lions bruger 0 kroner til administration, og overskuddet fra salget af de 2.500 bilnøgle-kuverter går således 100 procent til sociale og humanitære formål.
Lions håber, at byens befolkning også i år vil købe kuverter og dermed bakke op omkring lotteriet. De seneste mange år er alle nøglekuverter blevet solgt.