I morges var det tæt på at gå galt da en mand skulle afbrænde en stak byggeaffald, på en byggegrund på Tinghøj ved Krogsager mellem Assentoft og Vester Alling.
Ilden var tæt på at brede sig til flere nærliggende længer og et område med træer.
Beredskab og Sikkerhed fik slukket branden og politiet blev tilkaldt. Manden kan nu se frem til en bøde.
Det er stadig meget tørt og med et afbrændingsforbud, der blev ophævet i Randers kommune for kun få dage siden, opfordrer Beredskab og Sikkerhed fortsat til stor forsigtighed, ved brug af åben ild.