I disse dage oplever flere hospitaler i Region Midtjylland, at ekstraordinært mange akutte patienter strømmer til.
Regionshospitalet Randers er særdeles hårdt ramt, og de mange akutte patienter presser hospitalet og de enkelte sengeafsnit.
“Det er helt usædvanligt,” siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for regionens hospitalsudvalg, til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge Henrik Gottlieb Hansen er det de medicinske afdelinger på hospitalerne, der er under pres, og i Randers betyder det, at der ikke bliver taget flere akutte patienter ind.
I stedet for bliver patienter overflyttet til blandt andet Regionshospitalet Viborg.