Udvidelsen af Arena Randers er gået i gang.
Entreprenøren forventer, at størstedelen af parkeringspladsen bliver spærret af i løbet af næste uge. Dermed bliver de cirka 160 eksisterende parkeringspladser helt eller delvist utilgængelige, indtil byggeriet er færdigt om cirka halvandet år.
I følge kommunen kan gæster til Arena Randers i stedet benytte parkeringspladser ved Stadion og grusarealerne ved Randers Frejas boldbaner. Samtidig er der stadig mulighed for at parkere på Gasværksgrunden og Vestervangsskolen.