Torsdag 22. november kommer Oscar Award-vinder, Golden Globe Award-vinder og fem gange Grammy Award-vinder til Randers. Den amerikanske sanger og sangskriver Christopher Cross kan opleves live på Værket som den eneste koncert på dansk grund
Christopher Cross skabte musikhistorie med hans selvbetitlede debutalbum fra 1979.
Imponerende fem priser blev albummet belønnet med ved Grammy- uddelingen i 1981. Det var første gang i historien, at ét album vandt alle fire top-kategorier ved samme show. Disse fire priser går under navnet ’General Field’, de er ikke genrebestemte og vurderes
som de mest eftertragtede.
En af disse priser er ’Album of the year’, hvor blandt andet Pink Floyds ’The Wall’ var blandt de nominerede, da Cross løb med sejren. Det er kun sket én gang siden, at et album har modtaget alle fire populære priser ved samme show (Norah Jones, 2003).
Christopher Cross har siden sin debut solgt mere end ni millioner albums verden over.
Til november tager han turen over Atlanten og giver en meget sjælden koncert i Danmark på Værket i Randers.
Med sig har den 67-årige singer-songwriter fra San Antonio, Texas sit band, et nyt album og en kuffert fuld af kæmpe hits som Sailing, Arthur’s Theme (Best That You Can Do) og Ride Like The Wind.
Billetsalget starter fredag 16. marts kl. 11.00.