Specialpatruljen i Østjyllands Politi opsøgte i går eftermiddag en adresse i Randers NØ.
Her blev der fundet 80 gram hash, 25 gram skunk og diverse tomme pølsemandsposer og en digitalvægt.
Stofferne blev konfiskeret, og den 50-årige beboer på adressen blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.
Det skriver politiet i døgnrapporten.