Der skete et færdselsuheld i aftes på Mariagervej i krydset ved Nørre Boulevard i Randers.
En 55-årig mandlig bilist påkørte i et venstresving en 34-årig mandlig bilist, der kørte lige over i krydset.
Den 34-årige blev kørt til tjek på skadestuen i Randers, men begge slap umiddelbart uskadt fra sammenstødet.
Der skete betydelig skade på bilerne, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.