Da Danmarks bedste McDonald’s restaurant i 2017 blev kåret ved et storstilet McDonald’s award show i Kolding, gik den prestigefyldte pris til den lokale McDonald’s restaurant i Paderup. Restauranten løb med titlen foran 400 kollegaer fra de øvrige 87 danske restauranter
Restauranten i Paderup kan nu bryste sig af at være Årets McDonald’s Restaurant anno 2017. Restaurantens franchisetager og ledelse kunne til store bifald fra salen gå på scenen og modtage prisen, der blev overrakt af Administrerende direktør Joachim Knudsen, Driftsdirektør Mette Juul-Andersen og Kommerciel direktør Mads Friis til et årligt award show i Kolding.
Begrundelsen bag udnævnelsen skal ifølge dommerne findes i, at restauranten i løbet af det forgangne år har præsteret på et høj niveau på flere parametre. Restaurantens ledelse har formået både at have fokus på gæsterne og på medarbejderne, hvilket har betydet, at de har leveret høje salgstal, endda højere end landsgennemsnittet og samtidig har de scoret højt i en årlig medarbejdertilfredshedsmåling, og også her højere end landsgennemsnittet.
Holdindsats har drevet flotte resultater
Det er dermed en restaurant i topform, som samtidig skal ses i lyset af, at restauranten har konverteret til McDonald’s nye koncept, Din McDonald’s. Og det er en konvertering, som restaurantens ledelse og medarbejdere, ifølge franchisetager Jan Dahl, har taget i stiv arm.
”Tilbage i 2016 konverterede restauranten til Din McDonald’s. Det var en stor ændring for alle, men ledelsen og medarbejderne har virkelig holdt snuden i sporet hele vejen, og det har betydet, at restauranten i 2017 har leveret meget imponerende resultater,” siger Jan Dahl, som ejer restauranten i Paderup.
Med snuden i konverteringssporet har restauranten også formået både at træne andre restauranter i det nye koncept, men også at udvikle egne medarbejdere, som tilmed er blevet så dygtige, at de er blevet sendt ud i andre restauranter, der stod foran en konvertering. Hvilket ifølge Jan Dahl er et godt billede på, hvordan restauranten drives.
”Restaurantchef Mai Tolstrup og hendes lederteam har stor fokus på udvikling af medarbejderne, og det er i højsædet for alt, hvad de gør samtidig med, at de aldrig mister det væsentligst, nemlig fokus på gæsten. Jeg er sikker på, at det er blandt grundene til, at de nu har fået denne flotte hæder,” siger han.
Sammen med den fornemme pris modtog restauranten også en check på til 10.000 kr.