Det glatte føre var sandsynligvis årsagen til en dramatisk bilulykke på E45 ved Randers SV sent lørdag aften.
Her skred en 50-årig mandlig bilist ud, røg ud i rabatten og rullede rundt på taget. Herefter brød bilen i brand.
Bilisten og tre passagerer fik reddet sig ud af den brændende bil. De blev kørt til tjek på sygehuset – men slap uskadt fra ulykken, oplyser Østjyllands Politi.