Med en ny strategi for talent-udviklingen, har Randers HK startet nyt samarbejde med de to 1. divisionsklubber Hadsten Håndbold og Vendsyssel Håndbold
Den indebærer, at Randers HK kan sende talenter, der har brug for spilletid i 1. division, på banen hos de to klubber. Det er i stedet for at sidde på bænken i Randers HK.
“Der er ikke lavet aftale om, hvor mange spillere Randers sender op. Det tager vi hen ad vejen,” fortæller direktør i Vendsyssel Hånbold Jan Hansen.
Omvendt kan Vendsyssel Håndbold og Hadsten Håndbold trække på sparring med trænerteamet i Randers HK – og få udvalgte spillere med til ligatræning i Randers.