740 børn i Randers Kommunes folkeskoler har i år været indskrevet på en førskoleordning.
Dermed valgte forældre til 87 procent af alle ny-indskrevne skolebørn i kommunens folkeskoler at benytte sig af tilbuddet.
Børnene går i førskole fra marts til august og starter derefter i 0. klasse. Førskolen foregår i skolernes SFO’er med personale fra både børnehave og skole.
Tilbuddet er et led i en styrkelse at samarbejdet mellem dagtilbud og skole.