Zirkusdirektør Søren Østergaard har på talrige forespørgsler atter taget Randers  med på Zirkus Nemos turnéplan

 

Danmarks eneste cirkus for voksne rykker dermed ind på Brotoften i perioden 29. maj-2. juni 2018, begge dage inkl.

Ud over, at randrusianerne nu igen får mulighed for at opleve Søren Østergaards kendte og elskede figurer såsom Smadremanden og Bager Jørgen ’live’, kan de møde en perlerække af verdensberømte kongeartister, herunder den fantastiske fransk-cubanske håndstandsduo Duo Solys, den suveræne hulahop-herskerinde Geraldine Philadelphia og verdens hurtigste tempojonglør Mario Berousek.

“En overvældende mængde randrusianere har via blandt andet via Facebook bedt os om at vende tilbage i 2018. Og den store entusiasme fra de mange lokale Nemo-fans har varmet mit gamle cirkushjerte og fået mig overbevist,” siger Søren Østergaard.

 

Billetter kan fra fredag 27. oktober kl. 10.00 købes på www.zirkusnemo.billetten.dk