Fredag den 1. september inviterer De samarbejdende Sportsklubber og Langå Handel velkommen til en super hyggelig dag og aften i forbindelse med Open By Night i Langå.
Der startes tidligt, og allerede kl 10.00 vil omkring 150 elever fra Langå Skole står for morgensangen på Station K. Efter sang og taler på stationen går eleverne op gennem Bredgade, hvor de tager opstilling på begge sider af gaden for at se dagplejen og børnehavernes optog, der som altid er med til med Open by Night. Når optoget er slut, går skoleeleverne til festteltet på Torvet, hvor de synger morgensang for alle de fremmødte, der er mødt op til gratis kaffe og rundstykker.
Temaet for årets Open By Night er i år Spansk. Det betyder, at mange af butikkerne i Bredgade vil rykke på gaden om aftenen, hvor de i bedste Spansk ”hygge stemning” vil tilbyde kunderne gode tilbud. De forskellige foreninger i Langå vil også være repræsenteret med aktiviteter, som naturligvis kan prøves af alle. Der vil bl.a også være mulighed for at se Dansk Seniordans give opvisning.
I år gentages det årlige Cykelfræs gennem Bredgade, og der er store præmier på højkant for deltagerne. Overskuddet fra løbet går ubeskåret til ungdomsafdelingerne i de samarbejdende sportsklubber.
Teltet bag Fakta danner rammen om spisning, konkurrencer samt musik hele aften, og i ægte spansk stemning er menuen selvfølgelig flæskesteg med tilbehør, og musikken leveres af Peter Vildmand.