Mange borgere har fået nok af bilister og motorcyklister, der kører gennem byens gågader Storegade og Middelgade i Randers Midtby.
På trods af et tydeligt skilt med “Gågade” tilsidesætter rigtig mange kørende trafikanter forbuddet.
Ifølge TV2 Østjylland frygter mange lokale borgere, at der kan ske en ulykke. En borger har talt 87 gennemkørsler på en almindelig eftermiddag.
Flere trafikanter, TV2 ØSTJYLLAND har talt med, anede ikke, at det var ulovligt at køre gennem gågaden. Varebiler og beboere må dog gerne køre i gaden.