Landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, åbner nu en lokalafdeling i Favrskov.
Det var en henvendelse fra SIND Østjylland, der satte det hele i gang. SIND vil på landsbasis gerne have flere lokalafdelinger, og derfor inviterede man alle interesserede til møde i Hadsten, skriver Stiften.
Ud af de fremmødte var der fem frivillige, der gerne ville gå videre med projektet, og efter en stiftende generalforsamling, er de fem bestyrelsesmedlemmer nu klar med lokalafdelingen SIND Favrskov.