På torsdag deltager 63.000 af landets unge
mellem 14 og 17 år i
Skolevalg 2017.
Syv skoler i Randers Kommune deltager i
begivenheden for næste generation af vælgere i Danmark, og i morgen besøger repræsentanter fra ungdomspartierne Hornbæk
Skole til en paneldebat.
Bag Skolevalg står Folketinget og
Undervisningsministeriet. Formålet er at styrke elevernes forståelse af og
deltagelse i demokratiet ved at prøve en rigtig valghandling.