En bilist ringede sent i går eftermiddag ind til alarmcentralen efter at have set store flammer i det fri i Hald nord for Randers.
Brandfolk fra Beredskab og Sikkerhed rykkede ud, men kunne konstatere, at det ikke var en naturbrand, oplyser TV2 Østjylland.
Det var derimod en mand, som var i færd med at brænde møbler af.
Manden fik besked på at slukke bålet. Det er nemlig forbudt at foretaget afbrændinger efter mørkets frembrud.