I flere år har RgFs Seniorudvalg inviteret til familiegåtur med det formål at indsamle penge til syge børn og deres familier på Børneafdelingen, og i år er ingen undtagelse.
Tag familien med og gå en tur i de naturskønne områder i Dronningborg og langs med Randers Fjord. Der er mulighed for at vælge mellem to ruter på henholdsvis 5 og 10 km.
Sidste år blev der samlet 4.128 kr. ind, og RgF håber på, at endnu flere kunne have lyst til at støtte det gode formål og deltage i arrangementet. Penge bliver blandt andet brugt til at købe legetøj og udsmykke afdelingen, således det kan medvirke til, at børnene og deres familier får lidt fornøjelse og adspredelse i en ellers svær hverdag.