Endnu engang uddeler de tre lokale Y´Mens klubber overskydende penge fra Genbrugen på Ørneborgvej. Det er nu tid til at ansøge om penge til lokale velgørende formål
 
Den første lørdag i hver måned har GenBrugen på genbrugspladsen på Ørneborgvej åben. Sidst der var salgsdag, købte de mange hundrede loppegæster genbrugsting for over 45.000 kroner; penge der går direkte til gode formål i Randers Kommune.
GenBrugen drives af de tre lokale Y’s Men’s klubber og deler hvert halvår op imod en kvart million kroner ud til organisationer i Randers, der arbejder med socialt udsatte børn, hjemløse, sygdomsramte, misbrugere og andre, der har brug for en hjælpende hånd. Det er derfor mange initiativer til gavn for Randersborgere, der får et godt tilskud, der stammer fra salget på GenBrugen.