En 53-årig mand fra Hornslet-området har fået en tyveri-sigtelse på samvittigheden efter at han tilsyneladende følte stor tørst. Manden luskede i fredags rundt ved Rønde Plejehjem, og så sit snit til at stjæle fem liter saft og to liter kakaomælk fra plejehjemmet. Politiet ankom til stedet klokken 11.30 og fik anholdt den tørstige tyv.