Alle 13-18-årige piger og drenge kan deltage, og der bliver med garanti fart over feltet både på og uden for banerne. På to opstillede street soccer-baner vil op mod 40 hold kæmpe om at vinde deres rækker og kvalificere sig direkte til det store finalestævne på Rådhuspladsen i København den 25. juni.
Der spilles fire mod fire på en lille bane med bander, hvor fokus er på teknikken og legen med bolden. Sideløbende med kampene er der en masse aktivitet i stævneområdet, hvor deltagere og tilskuere gratis kan udfordre hinanden i straffespark, skudstyrke, 1 mod 1-kampe og dribleslalom – og naturligvis vinde masser af præmier. Samtidig vil stævneområdet få ekstra energi fra en DJ med de rigtige beats fra The Voice.Der spilles i U15 (årgang 1996-98) og U18 (årgang 1993-95) for både piger og drenge. Tilmeldingen er startet, men der er stadig plads til hold i Randers – tjek www.dbu.dk/street og tilmeld dig og dine venner.DBU Street Challenge besøger 15 af de største danske byer i løbet af to måneder, men det er blot startskuddet på en større satsning på gadefodbolden.”Vi har startet mange udviklingsprojekter op, men fodboldprojektet er det største, og vi har store forventninger til det. Via projektet skal vi vise danskerne, at fodbold er meget mere end 11 mod 11 på en stor bane,” siger Morten Mølholm Hansen, udviklingschef hos DIF.Semifinalestævnet i Randers er fra klokken 10.00-16.00 på Østervold lørdag den 11. juni.Du kan læse meget mere på www.facebook.com/DBUstreet.