De tre Randers-piger Mie Høg Heegaard, Mia Lassen og Sira Lund fra Randers Cheerleaders satte i går kursen mod Florida, hvor de sammen med 21 andre danske piger deltager i verdensmesterskaberne i cheerleading 2011, der afvikles i Disneyland.Fredag skal det danske hold med de tre Randers-piger i aktion – i tre minutter….Tre minutters konkurrence er alt, hvad det bliver til ved VM – efter forberedelser, der startede i september, hvor der var udtagelseskonkurrence i København. Her slap de tre Randers-piger med i truppen på 24, der i går rejste til VM og siden udtagelsen i september har været samlet til en række fællestræningsarrangementer – i alt seks af slagsen i bl.a. Frederikshavn. København og to gange i Randers, bl.a. i forbindelse med DM i cheerleading tidligere i denne måned.