Jyske Bank
“årets medarbejder”
Som direktør/leder kan du til denne pris indstille én af dine medarbejdere, som har gjort en markant synlig forskel.
I din indstilling skal du begrunde følgende to spørgsmål:
- Hvilken konkret adfærd har medarbejderen udvist for at fortjene din indstilling?
- Hvordan har denne adfærd konkret haft en positiv effekt i virksomheden?
Baseret på alle de indsendte indstillinger kåres “årets medarbejder” på Randers Business Award showet torsdag den 14. november i Randers FC Lounge
Link: Jyske Bank
Britt Simonsen
Britt Simonsen Vinderslev
Britt er så tæt på uundværlig, som man kan være. Hun ser ikke problemer men udfordringer, som hun klarer til UG. I 23½ år har Britt arbejdet hos Vinderslev, hvor hun styrer koncernens mange selskaber. Britt er positiv og venlig, og hun evner at få en kaotisk hverdag til at virke enkel. Hun er omfavnende og rolig af væsen – et super bindeled mellem familien og selskabets interessenter.
Emil Dam Sørensen
Emil Dam
Som elev hos Nordic Digital Lab har Emil taget et kæmpe ansvar. Uden videre tog Emil over, da den udlærte grafiker stoppede. Udover de faste opgaver i den grafiske afdeling tilbyder Emil sin ekspertise i hjemmesider, nyhedsbreve og SOME-materiale. Selv om han selv først er udlært til december, er han begyndt at oplære en ny mediegrafikerelev. Emil finder altid tid til at hjælpe sine kollegaer.
Hans Curt nexgaard
Hans Curt Nexgaard
Hans Curt har siden 2016 været ansat i Saltnex, hvor han udvikler og sælger små væskespredere til glatførebekæmpelse. Det er gået ret stærkt: Allerede i efteråret 2016 blev de første væskespredere solgt, og i dag kan Saltnex præsentere 12 modeller i 25 varianter. Hans Curts store erfaring inden for faget er godt for virksomheden, og hans kæmpe engagement for produktet smitter af på kollegerne.