Kapelbetjent Niels Kristian Jensen har gennem tiden fundet flere store sten under obduktion af døde mennesker.
citathistorie: tv2 Østjylland
I kælderen under Regionshospitalet Randers ender rejsen for 800 mennesker om året. Her ligger kapellet, og det er også her, der bliver foretaget obduktioner.
De bliver assisteret af kapelbetjent Niels Kristian Jensen. Og én ting er næsten altid sikker:
»Alle patienter har en form for sten i sig. Mange har i hvert fald,« siger han til TV2 Østjylland.
Der er mere end hundrede af dem i små glas i kapellet. Stenene, der er samlet på afdelingen gennem 30 år, er i forskellige farver og former og måler alt fra en millimeter til fem centimeter.
»Som en god sten nede på stranden. Så man kan godt forstå, at folk har haft ondt de forskellige steder,« siger Niels Kristian Jensen, der har arbejdet i kapellet i 19 år.
Formålet er læring
Både nyre- og galdesten kan være meget smertefulde, men kan ofte behandles og er i de fleste tilfælde ufarlige. De er derfor sjældent selve årsagen til obduktionen.
Formålet med dem er at forsøge at fastslå en nøjagtig dødsårsag, få kendskab til de sygdomme, som den afdøde har lidt af, og vurdere den behandling, vedkommende har modtaget.
Her er det Niels Kristian Jensens opgave at åbne og lukke kroppen pænt af igen.
»Det er ikke sikkert, at stenene har været skyld i døden, men vi har taget dem ud for undervisningens skyld,« siger kapelbetjenten.
Chokerede over størrelsen
I kapellet kommer kun ganske få levende, men en gang imellem får de besøg af blandt andet sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever.
De spærrer også øjnene op, når de ser samlingen af sten, fortæller Niels Kristian Jensen.
»De er både chokerede og forbavsede over, at de kan være så store,« siger han.
Før i tiden assisterede kapelbetjenten ved omkring trehundrede obduktioner om året, men de seneste år er det omkring 20. Det skyldes, at man nu ofte kender dødsårsagen, inden personen er død. Er der tale om en forbrydelse, foregår obduktionen et andet sted.
Pæne til afskeden
Det er altså langt de færreste afdøde i kapellet, der bliver obduceret, og det er da også kun én af kapelbetjentens mange opgaver.
Han og kollegaen, kapelassistent Andreas Lyng Pedersen, står også for at tage imod og klargøre de afdøde. Herunder vaske, frisere og klæde dem på.
Er der sår og skader, syer de dem sammen, sætter plaster på og lægger bandager, så den døde ser pæn og fredfyldt ud, når de pårørende skal tage afsked.
Derudover skal pacemakere fjernes, og er afdøde hornhindedonor, tager de øjet ud. Det sker cirka 20 gange om året.
