Alvorlig og hylende morsom. Sådan beskriver Mikkel Guldager den roman, som han lige har færdiggjort, der foregår i hans barndoms Randers.

AF CECILIE BISGAARD

4. maj udkommer Mikkel Guldagers nyeste roman ’Prismet’. Det er den femte bog, som han har udgivet på fire år, så han er en driftig forfatter. Det kan du læse mere om her.

Han ph.d.-studerende, bipolar og førtidspensionist, men i flere år har studiet været sat på pause, så Mikkel Guldager har kunnet skrive alle de historier, som det har kriblet i hans fingre for at komme ud med.

»Jeg har nok altid haft sproget i min mave og på min tunge, men drømmen om at blive forfatter kom ret sent, da jeg fandt ud af, at jeg måske skulle nedfælde nogle af de tanker, jeg har om, hvad jeg har gennemgået i livet,« siger han.

Og faktisk har han lige afsluttet manuskriptet på sin sjette bog. Den handler om Mikkel Guldagers opvækst i Randers.

Alvorlig og hylende morsom

46-årige Mikkel Guldager blev født på det, der dengang hed Randers Centralsygehus. Bogens omdrejningspunkt er, hvordan han gennem slutningen af 80’erne og starten af 90’erne oplevede byen.

»Den handler om, hvordan vi rendte rundt og lavede ballade dengang. Den er hylende morsom men også alvorlig. Den handler om, hvorfor jeg stak af og om at finde det smukke ikke i flugten men i frigørelsen,« siger han.

Når man spørger nærmere ind til, hvor i Randers han kommer fra, kan det godt blive lidt svært at få et klart svar.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

BLÅ BOG: Mikkel Guldager

46 år
Født og opvokset i Randers
Flyttede i starten af sine 20’ere til København
Bor i dag på Østerbro
Er førtidspensionist, ph.d.-studerende og bipolar
Startede på sin ph.d. omkring 2016, men han har holdt flere års orlov for at skrive bøger
Hans femte bog ’Prismet’ udkommer på forlaget Brændpunkt 4. maj

»Min mor er fantastisk, men hun er bindegal,« siger han grinende og kærligt, inden han fortsætter:

»Hun er ud af en sigøjnerfamilie fra Sydfrankrig, og jeg tror, at inden jeg fyldte 20, havde jeg boet 30 forskellige steder. Jeg har boet i Søren Møllers Gade, i Tøjhushavekvarteret, på Majsvangen, i Klostergade og selv i Storegade, hvor vi boede af flere omgange. Vi flyttede konstant. Det var en vild opvækst.«

For rent faktisk at holde styr på alle de steder, han har boet i Randers, har Mikkel Guldager fået en udskrift fra cpr-registret med alle sine tidligere adresser.

En katolsk skole fylder

Selvom adresserne var mange, var skolelivet noget mere stabilt. Indtil 8. klasse gik Mikkel Guldager nemlig på den nu lukkede katolske skole Sankt Mikaels Skole, der lå ved Dragonparken, hvor der i nærheden stadig ligger en katolsk kirke.

»Skolen indgår meget i mit nye manuskript. At skrive er helt vildt terapeutisk. Jeg har skrevet om nogle af de værste ting, jeg har gjort i mit liv. Alle mine dårlige sider. Jeg har bevæget mig ind i en mareridtsskygge for at betragte og forsøge at beskrive det, som jeg i mange år har fortrudt,« siger han og fortsætter:

»Jeg vil ikke sige, jeg er blevet en anden person, men jeg har fået en anden indsigt i, hvem jeg er. Jeg er sateme ikke blevet millionær af det, men det har været en fed rejse. Jeg har fået så meget ud af det – nye bekendtskaber. Jeg kan selv tilpasse min hverdag i forhold til, hvornår jeg har lyst til at skrive, og hvornår jeg ikke har. Jeg skriver meget om natten, når der er helt stille og mørkt og plads til fordybelse. Så går timerne.«

Ønskeøen – den foreløbige titel på Mikkel Guldagers bog om sin barn- og ungdom i Randers – er endnu ikke solgt til et forlag. Derfor er det ikke sikkert, den vil blive udgivet, selvom forfatteren håber på det.

»Det er med forlagsaftaler, som det er med vejret. Du ved intet, før du har det i hånden,« siger han.