Ingen kom til skade ved branden.
Der er ikke meget tilbage af den bus, der tirsdag eftermiddag brød i brand.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi, der modtog anmeldelsen klokken 17.17.
Bussen holdt midt på Grenåvej ved Assentoft, da der gik ild i den.
Branden, der formentligt var startet i bussens motor eller i andre mekaniske dele, spredte sig hurtigt, og bussen udbrændte stort set.
Ifølge Østjyllands Politi er der intet, der tyder på, der skal ligge en kriminel handling bag.
Chaufføren var alene i bussen, da branden opstod. Han nåede ud og kom derfor ikke til skade.
jro