Erfarne østjyske musikere har dannet hyldestbandet Dirty Stones, hvor de raser ud musikalsk på The Rolling Stones’ største hits. Premierekoncerten er lige om hjørnet.

Af: Mai-Britt Kirstine Lund Jeppesen

En lille by lidt uden for Randers. For enden af en lukket vej. Her er som regel både mørkt og stille en tirsdag aften på denne tid af året. Men ikke denne tirsdag aften midt i marts, hvor guitarriffs, stortromme og en kraftfuld vokal kaster ekko over de omkringliggende marker.

Indenfor i øvelokalet tager musikken til i lydstyrke.

»You can’t always get what you want …,« synger Rune Rahr Godtfredsen.

Han er forsanger i The Rolling Stones-hyldestbandet Dirty Stones, som ud over ham tæller Ole Fisker Mortensen, Søren Olesen, Mogens Christensen, Finn B. Nielsen og Lars P. Horsbøll.

Da nummeret er slut, tørrer Rune sin pande med håndryggen, griber en flaske vand fra gulvet og tager en slurk.

»Jeg får varmen med den her på,« siger han og virrer med hovedet for at få lidt luft ind under den sorte skulderlange paryk.

Med den, en høj sort hat og en lilla satinskjorte er der ikke langt fra Rune Rahr Gotfredsen til Rolling Stones’ frontmand, Mick Jagger.

Dirty Stones

Består af:

Rune Rahr Godtfredsen, sang, bosiddende i Randers
Ole Fisker Mortensen, guitar og kor, bosiddende i Randers
Søren Olesen, trommer, bosiddende i Hadsten
Finn B. Nielsen, bas og kor, bosiddende i Hadsten
Mogens Christensen, guitar og kor, bosiddende i Allingåbro
Lars P. Horsbøll, keyboards og kor, bosiddende i Ulstrup

Spiller koncert 23. marts på Ulstrup Kro, Hovedgaden 11 i Ulstrup. Dørene åbner klokken 20.30. Entré

Uddrag af sæt liste:

”Honky Tonk Woman”, ”Angie”, ”Under my Thump”, ”Beast of Burden”, ”You can’t always get what you want”, ”Angry”, ”Wild Horses”, ”Satisfaction”

Se mere på Facebook: Dirty Stones

Dirty Stones er et seksmands band med musikere fra hele Østjylland. De spiller Rolling Stones’ største hits live. Foto: M. Jeppesen

De seks musikmænd, der bor rundtomkring i Østjylland, dannede Dirty Stones for et år siden.

»Flere af os har spillet sammen i andre sammenhænge, så på den måde er Dirty Stones en konstellation af flere orkestre,« fortæller trommeslager Søren Olesen, som tog initiativ til at danne bandet.

»Vi har alle sammen en passion for The Rolling Stones. Men Søren er nok den af os, hvor passionen er størst. Han har købt et nyt Gretsch-trommesæt magen til Stones-trommeslager Charlie Watts’. Det kalder jeg dedikation,« siger guitarist Ole Fisker Mortensen.

»Faktisk har jeg også været ude at købe to andre af de her, da de, der fulgte med sættet, ikke lød rigtigt sammenlignet med Stones’ lyd.«

Med trommestikken slår Søren et par takter på en af trommesættets blanke tallerkener.

En følelse af rock’n’roll

Rockbandet The Rolling Stones blev dannet tilbage i 1962 i London af forsanger Mick Jagger og guitarist Keith Richards. Fra dengang til nu, hvor bandet stadig udgiver ny musik – senest i 2023 – og turnerer, har de to udgjort den stabile kerne i The Stones.

»Noget af det, jeg finder særligt fascinerende ved Rolling Stones, er, at man, uanset hvornår man slår ned i musikhistorien, støder på bandet. Den musik, de lavede tilbage i 60’erne og 70’erne, fungerer stadig. Og det, de udgiver i dag, lyder stadig som The Stones, men med et nutidigt tvist. De er tidløse,« forklarer Søren fra sin plads bag trommesættet.

Også Ole Fisker Mortensen har været ude at investere i nyt grej; en femstrenget elektrisk guitar. Og en 12-strenget.

»Jeg kendte flere Stones-numre, men har nok mere lyttet til Aerosmith og Toto. Derfor var jeg nok også lidt forbeholden overfor kun at skulle spille Rolling Stones. Men da det gik op for mig, at Stones-guitarist Keith Richards spiller på en guitar med fem strenge i stedet for typisk seks, så jeg en mulighed for at lære noget. Det var min største motivation for at komme med i bandet,« forklarer Ole med et stramt greb om benævnte femstrengede elguitar.

»Jeg spillede luftguitar til Stones i 1962!« udbryder Lars P. Horsbøll.

Han rejser sig fra sin stol ved keyboardet og trækker ud i sin spraglede skjorte, så det kendte logo af den røde mund, som har været synonym med The Rolling Stones siden 1971, rigtigt kan ses. Skjorten møder anerkendende nik fra de øvrige bandmedlemmer, som med klædningsstykker påtrykt guitarer, læderbukser, leopardkraver og cool hatte utvivlsomt rangerer højt på rock’n’roll-barometeret.

Rune Rahr Godtfredsen tømmer vandflasken, rømmer sig og siger:

»Jeg har oplevet The Rolling Stones live på Wembley i London og flere gange i Danmark. De er fede! Så da jeg for et års tid siden så det her opslag, Søren havde lagt på Facebook om at danne et Stones-band, var jeg på. Det skulle jeg da være med i!«

»Jeg fik præcis den reaktion fra Rune, som jeg havde håbet på, da jeg lagde det opslag på Facebook!« indskyder Søren og kaster en thumbs up i retning af Rune.

»Mick Jagger slipper alle tøjler på scenen og får publikum med. Det gør Rune også. Udover at Rune kan synge, har han evnen til at komme ud over scenekanten med sin gode energi. Han improviserer og skaber en fest.«

De rosende gloser kommer fra Lars. Guitarist Mogens Christensen sukker og letter på hatten.

»Ha, ha! Du er godt nok blevet sur på mig mange gange, Mogens, når vi har været ude at spille sammen, og jeg bare er blevet ved med at starte et nyt nummer, selvom vi var langt over tid.«

Rune griner smørret.

»Nogle af os har jo nået en alder, hvor vi skal have vores nattesøvn,« hævder Mogens og blinker til Rune.

Med et par tråd på stortrommen skaffer Søren sig taletid.

»Allerede efter vores første øver havde jeg bare den der følelse af, at det her – det er sgu rock’n’roll!« siger han.

De øvrige fem bandmedlemmer nikker.

At finde sin lyd

I de sidste mange måneder har Dirty Stones mødtes en gang om ugen for at øve op til bandets premierekoncert på Ulstrup Kro 23. marts.

»Vi mødes en gang om ugen for at øve. Og så planlægger vi en hel øveweekend forud for en koncert. Men vi ER et hyggeband. Der er jo nogle unge iblandt os, som stadig er på arbejdsmarkedet,« siger Finn B. Nielsen.

»Og så øver vi selvfølgelig derhjemme hver især. Det bliver nemt til et par timer om dagen,« indskyder Ole.

Til at begynde med havde Dirty Stones to Stones-numre med til hver øvesession.

»Vi har øvet to numre ad gangen, så nu er vi oppe på at kunne spille omkring 30. Vi spiller alt fra Rolling Stones’ første numre som “Angie” og “Satisfaction” og så helt op til “Angry” fra deres nye album,« fortæller Rune og tilføjer:

»Da jeg begyndte at dykke ned i Stones’ numre, gik det op for mig, at jeg aldrig har lyttet ordentligt til teksterne. Rigtig mange af deres tekster er bundperverse!«

»Ja, man kan undre sig over, de kunne slippe af sted med det i sin tid …«

Finn trækker på skuldrene. Mere på den højre end på den venstre, som er tynget af bassen.

»Vores største udfordring har været at finde formen, finde lyden af Dirty Stones. Til deres koncerter spiller Stones aldrig et nummer på samme måde. De improviserer. Så vi har skullet blive enige om en version, som vi syntes passede til os,« fortsætter Rune.

»Rolling Stones’ musik er ikke komplicerede kompositioner. Oftest består deres numre af bare tre akkorder. Men de har en karakteristisk måde at spille på. De har deres helt egen særprægede lyd,« forklarer Ole.

»Ofte er man som band dedikeret en bestemt genre. Sådan er det ikke, når man spiller Stones. Det er både rock, punk, blues, country og disko, man får lov til at boltre sig i …,« begynder Søren, men bliver afbrudt af Lars:

»Vi kommer alle sammen fra andre bands, hvor vi har spillet meget forskellig musik. Ofte meget pænt og poleret. Her får vi rig mulighed for at rase ud!«

Rase ud påtænker Dirty Stones i sandhed at gøre til bandets premierekoncert på Ulstrup Kro.

»Vi er spændte på, hvor mange der kommer til vores koncert på Ulstrup Kro. Der er plads til 130 siddende publikummer, og vi regner med, der kommer 60-70 stykker. Men uanset hvad kommer vi til at give den gas!« forsikrer Lars, der selv bor i Ulstrup.

»Vi glæder os til at komme ud at spille. Det er jo det, der er fedt! Vi skal ud at prøve det af, vi har arbejdet på. Det energibytte, der sker imellem os på scenen og publikum, når man spiller live, er helt fantastisk!« Søren har rejst sig fra trommesættet og står med armene ud til siden og en trommestik i hver hånd. Klar til Ulstrup og til de derpå følgende koncerter, bandet har i kalenderen.

»Vi drømmer da om at komme ud at spille på de større scener for 1.000-1.500 mennesker. Men vi starter i det jyske, hvor vi lige nu har fem-seks koncerter planlagt. Heriblandt en på Mosteriet i Allingåbro, en i Musikforeningen Tråd i Auning og en til Fest i Sall,« remser Ole op.

»Men først er det Ulstrup, der står for skud. Og vi lover: Efter 23. marts bliver Ulstrup aldrig det samme igen!« råber Søren og giver trommesættet så gedigen en tur med stikkerne, at det britiske flag, der hænger ned fra loftet bag ham, bølger.

Rune griber mikrofonen:

“One, two. One, two, three, go! Don’t get angry with me …”