Vorup FB Håndbold har på vegne af Spar Nord Fonden haft besøg af direktør John G. Nielsen, Spar Nord, hvor formanden for Vorup FB Håndbold Tom Johannesen, en masse børn, trænere og forældre tog godt imod ham.
Der er børn fra Lykke Ligaen og spirende håndboldspillere i alderen 2-6 år, som er vældig tilfredse med donationen på 15.000 kr. fra Spar Nord Fonden.
Tom Johannessen er taknemmelig og udtaler i en pressemeddelelse:
»Med donationen har vi fået mulighed for at få klatrehule og rutsjebane samt en springmadras, som er til stor glæde for vores medlemmer.«
Det er især Vorup FB Håndbolds initiativ med Lykke Ligaen, der har ført til donationen fra Spar Nord Fonden, der blandt andet gerne støtter frivillighed og lokale fællesskaber.