Af Kian Johansen, redaktør Din Avis
Stilhedens gravsteder er blevet forvandlet til levende fortællinger takket være en QR-kode.
Med en enkelt QR-kode på gravstenen åbner du døren til en ny mindekultur, hvor de elskedes historier ikke længere er begrænset til sten og få indgraverede ord. Her får du muligheden for at læse om de efterladte på en hjemmeside, der mindes de afdøde.
Men det kan gøres endnu bedre. Forestil dig at stå foran en gravsten og blive mødt af en QR-kode, der inviterer dig til at lytte med på personens livshistorie. Fortalt af afdøde selv inden hendes død.
Tanken om at kunne lytte til ens kæres historie, mens man står ved deres grav, er både rørende og inspirerende. Det er en gestus, der går ud over det traditionelle og giver os muligheden for at fordybe os i de levende minder om dem, vi har mistet.
Du kan lytte til hendes dialekt, stemme og toneleje og valg af ord, imens hun fortæller om, hvordan det var at vokse op i hendes barndom. Om hvad hun var allermest stolt af, og hvad hun satte mest pris på i livet.
Uhhh. Bare tanken om den mulighed giver mig en ærefrygt og en varm rislen ned ad ryggen.
Selvom QR-koderne endnu ikke er almindelige på kirkegårdene, er de et skridt i retning af at bevare vores familiers historier og formidle dem til fremtidige generationer.
I tv-programmet ’Det sidste ord’ giver store danskere et interview til Mikael Bertelsen med den præmis, at det først må findes frem, redigeres og sendes, når hovedpersonen er død.
Den mulighed burde blive en realitet for alle.