Randers Cykleklub af 1910 var i weekenden 10. og 11. februar repræsenteret ved de danske mesterskaber i e-cykling (indendørs cykling), og her viste klubbens stærke rytter Tue Winther Iversen sin store styrke og sejrede i Veteran H40-klassen.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Tue Winther Iversen var sidste år også toneangivende både i Gravel-disciplinen (blanding af landevej og mountainbike), hvor han vandt sølv til DM, og på landevejen, hvor han vandt flere sejre og kørte sig op i veteranrytternes A-klasse.