Jordskreddet skete, fordi der blev hældt tæt på to millioner kubikmeter jord på lergraven ved Ølst på syv år. Det gik for stærkt, og der blev fyldt for meget på de samme steder, uden at jorden fik tid til at sætte sig.
»Det er skræmmende og mere overvældende, end billederne kan vise det,« ordene stammer fra Kenneth Stoll-Demant, der har taget dronebilleder af lergraven ved Ølst for Din Avis.
Kig godt på billederne, hvis du vil forstå, hvad der egentlig skete, da jordskreddet tog fart før jul i 2023.
To af billederne er taget med et års mellemrum. På billedet fra februar 2023 var det ikke offentligt kendt, at jordskreddet allerede var i fuld gang under overfladen.
Geologer og eksperter har i flere rapporter efterfølgende afdækket, hvordan skreddet med al sandsynlighed allerede startede i 2021, måske endda før.
Aktindsigter fra utallige medier, herunder også Din Avis, viser, at både Nordic Waste og Randers Kommune burde være fuldt oplyst om faren ved at lægge for meget jord på de samme steder på en bakke bestående af plastisk ler.
Rapport advarer i 2018
Din Avis har gennemlæst et utal af rapporter, og især én rapport fra 4AP-Geoteknik A/S fra 2018 siger det, som mange har tænkt længe.
Både Nordic Waste og Randers Kommune burde have opfattet allerede i 2018, at man ikke bare klasker tonsvis af jord ovenpå en bakke, der består af plastisk ler. Det tyder vores indsamlede viden på.
4AP-Geoteknik A/S rapporten i 2018 var betalt af Nordic Waste. Både Nordic Waste, Region Midtjylland og Randers Kommune kender dens eksistens.
Rapporten er lavet før, der blev givet den famøse miljøtilladelse og en dispensation for råstoflovens paragraf 52.
Altså før kommunens ja til, at der måtte placeres jord på bakken. Da de tilladelser blev givet, forsvandt størstedelen af regionens muligheder for at hjælpe kommunen eller føre tilsyn med lergraven i Ølst.
Din Avis har gennemgået størstedelen af Region Midtjyllands korrespondance med Nordic Waste og Randers Kommune igennem årene, og her ses det tydeligt, at det var regionens medarbejder, der måtte minde kommunen om, at der skulle udarbejdes tilladelser, og at Nordic Waste altså formelt skulle søge om at bruge lergraven til jorddeponi i større omfang end i begyndelsen.
Regionens ansatte måtte også lige minde Nordic Waste om, at de skulle begynde at rapportere, hvor meget jord der blev kørt på bakken i Ølst.
Ler med hældning
Idéen med at placere jord ovenpå ler er jo i sig selv udmærket. For så kan forureningen jo ikke trænge ned til grundvandet.
Men det er, som om Randers Kommune glemte, at leret ligger på en BAKKE, der har en hældning.
Da miljøgodkendelserne blev givet til Nordic Waste, var kommunens fokus udelukkende, at jorden skulle overholde miljøtilladelserne.
Ud fra alt det materiale, som Din Avis har gennemgået og har fået lov til at se, så er der ikke meget fokus på, hvordan jorden skulle deponeres eller placeres på bakken.
Din Avis har sendt flere spørgsmål skriftligt til Randers Kommune, som ikke er vendt tilbage inden avisens deadline.
Advarsel uden virkning
Niels Erik Nielsen har arbejdet i lergraven i over 20 år, da det hed Fibo. Han har over 45 års erfaring med at arbejde med plastisk ler. Han ringede og advarede en kommunal medarbejder i august 2023.
På det tidspunkt havde utallige naboer og tre byrådsmedlemmer spurgt bekymret til forurenet jord og vand i Alling Å og faren for et jordskred.
»Jeg spurgte ham, om de vidste, hvad der var gang i derude,« siger Niels Erik Nielsen, der fortalte den kommunale medarbejder om faren for et jordskred.
»Det bliver den største miljøkatastrofe i Randers Kommunes historie,« sagde han i telefonen. Men det havde ingen effekt.
Det er en ingeniør fra kommunen, der udførte tilsynene. Og hvad ved en ingeniør om geologi?
Heller ikke, da de bliver advaret af en mand, der kender alt til lergraven, kunne Randers Kommune åbenbart handle på det.
Var det med vilje?
Det har Peter Pagh tidligere forklaret i Din Avis. Han er professor og dr.jur. på Københavns Universitet med speciale i miljøret.
»Det eneste, kommunen kan gøre, når de får den slags henvendelser, er at prøve at undersøge sagen nærmere. Og hvis henvendelsen virker velbegrundet, så kan de vælge at sige, det gør vi noget ved. Det vil være relativt usædvanligt, at der sidder nogen i forvaltningen, som har sådan et specialkendskab om ler. Og så vil udgangspunktet være, hvad eksperter, der har kendskab til plastisk ler, kan berette. Hvad siger de? Og hvad har firmaets rådgivere sagt?«
Men selvom kommunen havde stillet de rigtige spørgsmål til virksomheden, så lader det til, at Nordic Wastes chefer ikke havde forstået deres egen rapport fra 2018, der var udarbejdet af 4AP-Geoteknik A/S. Eller tre andre rapporter, som ifølge TV2 også advarede om faren for jordskred.
Om det var med vilje, eller af andre årsager, det ved vi ikke endnu med sikkerhed.
Lad være med at fylde alt for meget jord på det samme sted. Jævn ud og lad jorden sætte sig, før der kommes mere på. For der dannes lufthuller i jorden, og her kan vandet finde vej og dermed gøre leret på bakken flydende.
Lerbakken ved Ølst har et naturligt balancepunkt, og hvis man læsser for meget jord på, så det overskrider den naturlige højde, som bakken fik helt tilbage i istiden, så har du balladen.
Det er skrevet på jævnt dansk, hvad der står i en rapport fra 2018. Rapporten er bestilt af Nordic Waste, og her slår geologerne fra 4AP-Geoteknik A/S blandt andet fast:
»Leret vil sætte sig moderat i forbindelse med en genbelastning, indtil der er opnået en ligevægt i forhold til den belastning, leret tidligere har oplevet. Der foreslås på denne baggrund en tilfyldning, der nogenlunde skal ramme det oprindelige terrænniveau (spændingsneutral). Der tilfyldes i øvrigt jævnt på området, hvor det også tilstræbes at ’modellere’ området med fremtidige stabile anlæg.«
Her tilføjer vi lige tallene fra Nordic Waste, der rapporterede, hvor meget jord, der er kørt op på bakken:
I 2019 blev det til 172.389 kubikmeter, mens tallet voksede til 219.000 kubikmeter i 2020. I 2021 er der noteret 578.370 kubikmeter, og i 2022 landede hele 615.434 kubikmeter på bakken. Vi kender ikke tallet for 2023, men alle gætter på, at tallet i hvert fald ikke er mindre end i 2021.
Det er også værd at bemærke, at jordtilførslerne vokser markant, efter forretningsmanden Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre træder ind i ejerskabet bag Nordic Waste.
Og flere tidligere ansatte og naboer fortæller, at man kørte jord på, stort set indtil jordskreddet kom for fuld kraft i december 2023.
Som sæbe på en bakke
Kort fortalt sker der det samme som, hvis du leger med sæben i badekarret.
Du kan godt få sæben til at holde balancen på den lidt våde kant, hvis du prøver til. Men hvis du samtidig sprøjter en smule vand på og hælder shampoo ovenpå, så vil sæben uundgåeligt smutte ned i badevandet.
Det står stadig uklart, hvorfor Nordic Waste fortsatte – og fik lov til – at hælde jord på de samme steder og ikke holdt pauser eller lavede andre tiltag for at få jorden til at sætte sig.
Den mest indlysende årsag kender de fleste.
Penge.
Desto mere forurenet jord du kan hælde i, desto flere penge.
Og det er ikke nemt at finde ud af, hvad cheferne hos Nordic Waste egentlig foretog sig for at sikre sig, at bakken ikke blev til sæben i badekarret. For Nordic Waste vil ikke udtale sig.
Men der tegner sig et tydeligt billede af, at ingen stoppede jordtilførslerne, selvom alle burde være advaret af mindst fire rapporter bestilt af Nordic Waste selv.
Glider rigmanden i sæben?
Hvordan en garvet købmandstype som Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart overhovedet kan finde på at købe sig ind i Nordic Waste sammen med sine døtre i 2021, er her bagefter ret uforståeligt, hvis man altså tror på mandens forklaringer om, at han skam er miljøbevidst.
Og hvorfor han ikke stoppede jordtilførslerne i tide, er endnu mere påfaldende, hvis man kender lidt til mandens sædvanlige forretningsmetoder.
Torben Østergaard-Nielsen er god for 41,9 milliarder kroner vurderede Økonomisk Ugebrev i 2023.
Og landets sjetterigeste mand er kendt som en finansmand, der kun køber firmaer, som han har sat sig grundigt ind i.
Har han kendt til de fire rapporter, der er udarbejdet af Nordic Waste selv?
Rapporter, der ifølge TV2s artikler advarede om det kommende jordskred.
Det er svært at tro, at en så tilsyneladende velforberedt forretningsmand ikke kendte til historien om lersæben på bakken.
Ifølge DR tegner der sig et billede af en mand, der gerne overtrumfer sine medarbejderes beslutninger, hvis det viser sig, at han ikke er enig i dem.
Og selvom hans to døtre formelt har overtaget ledelsen af USTC-koncernen, som hans flagskib hedder, så bestemmer Torben Østergaard-Nielsen stadig, fortælles det i flere artikler fra DR.
»Nordic Waste var formelt ejet af et datterselskab i USTC-koncernen. Hverken familien Østergaard-Nielsen eller øvrige ansatte i USTC var repræsenteret i selskabets bestyrelse og ledelse, og har derfor heller ikke haft direkte kendskab til den daglige drift samt ledelsesmæssige beslutninger.«
Lyder det i en e-mail fra Mikkel Wenzel Andreasen, der er kommunikationsmedarbejder i USTC.
Regningen kommer
Randers Kommune og Miljøstyrelsen kæmper videre for at undgå en miljøkatastrofe i Alling Å og for at undgå, at landsbyen Ølst oversvømmes af jord.
Og indtil videre er det uvist om kommunens nuværende regning på godt 84 millioner kroner nogensinde bliver betalt af andre end skatteborgerne.
Miljøstyrelsen har overtaget regningerne i den kommende tid. Men det varer kun til, at en miljøkatastrofe er undgået. Derefter står Randers Kommune igen med ansvaret – og regningerne. Hvis ikke staten træder til.
Alt tyder på, at oprydningen tager mindst to år. Og mon ikke det bliver til mere end fem år, som flere eksperter peger på.
Men et er sikkert. Regningen kommer. Lige så hurtigt som glat sæbe glider på en bakke.
