6. februar kan Heidi Thorsen fejre sin 50-års-fødselsdag, skriver Sparekassen Kronjylland i en pressemeddelelse.

Som det familiemenneske hun er, vil fødselsdagen helt sikkert blive fejret med hendes nærmeste, og der er heller ikke tvivl om, at hendes kolleger vil markere hendes mærkedag.

Heidi Thorsen har været i Sparekassen Kronjylland i 30 år.

Hun begyndte som elev i Hadsten og har arbejdet i Mariager i en årrække, inden hun for ni år siden kom til Assentoft-afdelingen.

Heidi Thorsen er en fagligt stærk rådgiver, og hun er altid smilende og imødekommende for alle, der kommer i afdelingen. Hun er en skattet kollega, der gerne giver en hjælpende hånd og deler ud af sin faglige kunnen.

Privat bor Heidi Thorsen i Assentoft sammen med sin mand og deres to drenge.

Fritiden bruger hun gerne sammen med familie og venner.

sra