Flammerne stod ud af stuehuset.
Natten til fredag udbrød der brand på en gård på Hobrovej lidt udenfor Randers.
Det oplyser Østjyllands Brandvæsen til TV2 Østjylland.
»Vi havde flere styrker derude. Branden begyndte i stueetagen og spredte sig op til første sal og helt op i kip,« siger operationschef Kirsten Dyrvig.
Artiklen fortsætter under billedet
Ekstra styrker måtte tilkaldes, og ifølge Randers Amtsavis stod flammerne ud af stuehuset.
Heldigvis lykkedes det brandfolkene at håndtere branden, så den ikke nåede at sprede sig til andre længer af gården, og derudover har ingen dyr eller mennesker været i fare.
Anmeldelsen tikkede ind kort efter klokken 2, og brandfolkene har været på stedet indtil de tidlige morgentimer.
am