Da politiet nåede frem, stod de to og skændtes.
En bilist blev tirsdag eftermiddag så vred på en medtrafikant, at han endte med at få en sigtelse med på resten af turen.
Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Her står der, at en 32-årige bilist tirsdag omkring klokken 16.45 ved at flette ind på Århusvej i Randers SØ.
Her endte det med, at han blev så voldsomt irriteret på en 31-årig mand i en anden bil, som han ikke mente gav ham nok plads.
Da bilerne lidt efter holdt for rødt, steg den 32-årige ud af bilen og gik hen til den 31-åriges bil, som han sparkede det ene sidespejl af. Herefter hev han i døren og forsøgte at hive den 31-årige fører ud af bilen.
Det endte med, at ordensmagten blev tilkaldt – og politiet ankom kort efter til stedet, hvor de to kamphaner var i gang med et større skænderi.
Den 32-årige erkendte, at han var blevet så sur, at han havde sparket sidespejlet af, og han blev derfor sigtet for hærværk.