Fik du hentet sand og sandsække, inden stormen Pia ramte Randers?
Så kan det være, du fortryder nu.
For det kan i den grad ses, at vandstanden er højere i Randers Fjord, end den plejer.
Især Toldbodgade har været ramt. Der blev parkeringspladserne spærret allerede fra torsdag aften klokken 18, og kommunen opfordrede til, at man ikke parkerede på lavtliggende p-pladser.
Desuden opfordrer Randers Kommune til, at man holder sig væk fra vandet, da det kan udgøre en sundhedsrisiko. Det kan nemlig være blandet med kloakvand.
Det er heller ikke smart at nærme sig Randers Havn, da vandmasserne gør, at det kan være svært at orientere sig om, hvor kajkanten er.
Derudover er omkring 10.000 borgere blevet bedt om at spare på vandet på grund af øget pres på rensningsanlægget.