Der er dog mulighed for sol i løbet af dagen.

Det kan være en god ide at stå en smule tidligere op i denne tid.

I hvert fald byder onsdag på kulde, der kan give bilen startproblemer – og sne- og isglatte veje.

Det oplyser DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.

Ifølge Vejdirektoratet er der i løbet af natten saltet på flere veje i Østjylland, men også her advares der om pletvis glatte veje og veje, der er ’glat på udsatte steder’.

DMI skriver, at der – trods alt – bliver mulighed for at se solen i løbet af dagen, men vi også kan forvente snebyger i omegnen af en til fem centimeter sne.

Temperaturerne kommer til at ligge mellem 1 og 3 graders frost – i skrivende stund viser termometeret dog -5 grader. Vinden bliver svag til jævn.

I aften og nat kan der komme stedvis sne eller snebyger og ned til 8 graders frost – lokalt endda endnu koldere.

Vinden bliver svag til let eller skiftende, og på Djursland forventer DMI i løbet af natten en mere frisk vind – ved kysterne stedvis hård.

jro